Flertallet af danskerne ved ikke meget om tilblivelsen af de love, der regulerer store dele af samfundslivet. EU-forskeren Rebecca Adler-Nissen vurderer, at det skader almindelige danskeres mulighed for at få indflydelse.

Siden Danmark kom med i EF i 1972, er fællesmarkedet blevet til union, og det nuværende EU's indflydelse er udbredt til et stigende antal områder, herunder klima, energi, fødevarer, handel, erhvervspolitik, finanspolitik, forskning og sundhed. Europa-Parlamentet har fået mere magt - blandt andet på bekostning af de nationale regeringer, og betydningen af EU-Kommissionens eneret på at foreslå ny EU-lovgivning stiger i takt med, at EU lovgiver på stadigt flere områder.

På trods af EU-institutionerne og EU-processernes stigende indflydelse på vores liv, ved kun et lille mindretal af danskerne, hvem der fremsætter og vedtager lovforslag i EU. Det viser en undersøgelse gennemført af analyseinstituttet MEGAFON for NOTAT.

Kommissionens initiativret ukendt land for de fleste

EU-Kommissionen er et europæisk magtcentrum, og er i dag det tætteste EU kommer på en egentlig regering. Især er det Kommissionen, der har eneret på at foreslå ny EU-lovgivning. Men på spørgsmålet om, hvem der har retten til at foreslå love i EU, svarer 43 % af den danske befolkning over 18 år, at det har Europa-Parlamentet. Blot 35 % har fået fat i, at Kommissionen sidder alene med initiativretten. Den danske EU-ekspert, Adjunkt ved Københavns Universitet Rebecca Adler-Nissen, er ikke overrasket:

"I udgangspunktet kan det faktisk ikke undre. Hvis vi ser på mediedækningen af EU, så er det jo uhyre sjældent, at Kommissionens initiativer overhovedet nævnes. På trods af at Kommissionen sidder så centralt i lovgivningsprocessen."

Under 1/3 har styr på vedtagelsen af EU-love

Danskerne ved heller ikke meget om, hvordan lovene bliver vedtaget, når de først er foreslået af Kommissionen. Undersøgelsens præcise spørgsmål lød: "Vedtagelsen af de fleste love kræver i dag enighed mellem to institutioner i EU, hvilke?". Præsenteret for tre svarmuligheder, kunne blot 28 % af danskerne korrekt svare, at Ministerrådet og Europa-parlamentet skal være enige i vedtagelsen af langt de fleste EU-love. 49 % mente at EU-Kommissionen og Europa-parlamentet skulle være enige, imens 10 % gættede på Ministerrådet og EU-Kommissionen. 13 % af de adspurgte vidste ikke, hvad de skulle svare.

Rebecca Adler-Nissen mener, at manglende viden om de europæiske lovgivningsprocesser kan være med til at give et billede af EU som fjernt og uigennemsigtigt og dermed som en problematisk størrelse for mange danskere. Hun mener dog, at man hele tiden må være opmærksom på den 'demokratiske målestok', man dømmer danskernes EU-viden efter. Hvor meget ved danskerne fx om de danske lovgivningsprocedurer i Folketinget?

"Når det er sagt, så er det jo centralt at vide hvordan love bliver til, hvis man gerne vil påvirke dem. Og her er der stor forskel på f.eks. danske virksomheder og interesseorganisationer, som er ret dygtige til at udøve lobbyvirksomhed i både Bruxelles og København og så den almindelige dansker, som nok ikke ved hvor han eller hun skulle starte eller begynde."

Et mindretal kender Europaudvalgets funktion

Siden indtrædelsen i EF i 1972 har de danske ministre været forpligtede på at indhente Folketingets mandat i det, vi i dag kender som Europaudvalget, før de kunne rejse til Bruxelles og forhandle EU-politik i Ministerrådet. Udvalget er siden blevet kopieret af flere europæiske lande. Imidlertid har kun lige godt en tredjedel af danskerne forstået, hvad dette udvalg går ud på.

På spørgsmålet om, hvem der vedtager den danske EU-politik, svarede 53 % af danskerne således, at det gør regeringen, imens blot 36 % vidste, at Europaudvalget skal vedtage den danske EU-politik. Også her peger Rebecca Adler-Nissen på mediernes ansvar:

"I Danmark lever Europaudvalget faktisk også en ret stille tilværelse. Kun i forbindelse med enkeltsager, der pludselig blusser op som f.eks. miljøgarantien, kødlister og forholdet mellem den frie bevægelighed og Danmarks indvandringspoltik, hører den almindelige dansker om EU. En mere grundig og kritisk journalistik ville højne befolkningens viden."

Et europæisk problem

Også borgerne i de andre EU-lande kommer i problemer, når det gælder basal EU-viden. I Eurobarometers måling nr. 70, der blev offentliggjort i juni 2010, svarede 52 % af danskerne og 53 % af samtlige borgere i EU rigtigt på spørgsmål som: 'er Schweiz medlem af EU?' (nej), består EU af 15 medlemsstater?' (nej), 'skifter EU's formandskab hver 6. måned?' (ja) og 'er i alt 12 lande medlem af eurosamarbejdet?' (nej).

Hermed placerede Danmark sig som det 17. mest vidende land i EU, når det gælder EU -spørgsmål. I Eurobarometers måling nr. 69 fra efteråret 2008 lå Danmark placeret som nr. 11 med gennemsnitligt 55 % rigtige svar på spørgsmål om EU. EU-gennemsnittet var her 50 %. I spørgsmål vedrørende Europa-Parlamentet klarer danskerne sig generelt godt i Eurobarometers undersøgelser.

De gode nyheder, trods alt

De gode nyheder er, at 63 % af danskerne ved, at der er 13 danske medlemmer ud af Europa-Parlamentets 736 medlemmer. 56 % af danskerne ved også, at EU-domstolen i den sidste ende har myndigheden til at fortolke, hvordan en EU-lov skal forstås. Og 45 % ved også godt, at Danmark har én Kommissær i Bruxelles (klimakommissær Connie Hedegaard). Hele 23 % vidste dog ikke, hvad de skulle svare på dette spørgsmål.

I både den danske og de europæiske undersøgelser gælder det i øvrigt, at mænd generelt scorer højere end kvinder når det gælder viden om EU.

Alle spørgsmålene i MEGAFON-undersøgelsen var forsynet med 3-5 svarmuligheder.

Du kan finde undersøgelsen her: MEGAFON - kendskab til EU