assets/Uploads/_resampled/SetWidth609-onlineartikler.jpg

Artikler

assets/Uploads/_resampled/SetWidth184-nick-clegg.jpg
Den britiske liberale leder har selv tjent 21 millioner på EU.

Britisk valgkomet multimillionær efter karriere i Bruxelles
Selv om overraskelsen i den britiske valgkamp, den liberale leder Nick Clegg, er en nyhed, har han i mange år været en etableret del at den politiske klasse. Så etableret at han har tjent 21 millioner i Bruxelles.
Af Erling Böttcher, 22/04-2010

EU-KLASSE. Mens meningsmålingerne forud for det britiske parlamentsvalg giver medvind til det hidtil tredjestørste parti, Liberaldemokraterne, kan man egentlig ikke sige at partileder Nick Clegg er en novice på den politiske scene.

Han har siddet i EU-parlamentet i den liberale gruppe i 1999-2004, han har været ansat i EU-kommissionen i fem år, og han har været en succesfuld lobbyist som tidligere partner i lobbyfirmaet GPlus i Bruxelles. Dengang gennemførte firmaet for Royal Bank of Scotland en kampagne for at svække EU's regulering af finanssektoren.
Det er den konservative britiske tænketank Open Europe som er gået i medierne med denne information.

Har tjent over 21 millioner

Tænketanken har beregnet at den liberale leder i alt har haft en indtægt på over 21 millioner kroner efter sin karriere i Bruxelles.

Beløbene fordeler sig således:
Kommissionsansættelse = 2.104.760 kr.
Medlem af EU-parlamentet 1999-2004 = 3.612.379 kr.
hertil kommer:
diverse honorarer fra Kommissionen  = 390.708
rejse- og mødediæter Parlamentet = 7.822.500
sekretariatsgodtgørelse  = 7.450.000

Således kan man rekonstruere hvad Nick Clegg har fået ind i indtægter. Man kan derimod ikke rekonstruere hvordan pengene er anvendt, da de fleste udgifter, fx. Parlamentets rejsegodtgørelse ikke kræver nogen dokumentation.

Talsperson for Open Europe, Mats Persson, siger til de britiske medier om Nick Clegg:
"Han kan ikke efter nogen målestok beskrives som en outsider, og hans forsøg på det er simpelt hen ikke troværdig. I 10 år har han været på EU's generøse lønningslister, så der er ikke noget at sige til at han er ude af trit med den britiske holdning til EU, inklusiv hans holdning om at Storbritannien stadig skal med i euroen."



Flere artikler



Indsend din kommentar

Kommentarer

Ingen har kommenteret siden endnu

RSS Feed med kommentarer fra denne side | RSS feed for all comments

NOTAT PÅ PRØVE - FÅ 5 MÅNEDER GRATIS
assets/Uploads/Magasin-forsider/_resampled/SetWidth98-juliaug08.jpg
TEMA:
Det irske nej
Juli/August 2008
læs mere
assets/Uploads/Magasin-forsider/_resampled/SetWidth98-sept07.jpg
TEMA:
Handel med Afrika
August/September 2007
læs mere