»Vi forstår ikke, hvorfor det haster så meget«

Klorrensede kyllinger, genmodificeret majs og oksekød med væksthormoner. Det er blot nogle af de mulige nye fødevarer på det europæiske marked, som EU's handelsaftaler har skabt bekymring for de seneste år. Selvom meget er baseret på gisninger om indhold og effekter af aftalerne, er der god grund til at være kritisk.

Det mener chefkonsulent i Forbrugerrådet Tænk, Benedicte Federspiel, som har specialiseret sig i EU's handelspolitik og dens betydning for rettigheder og sikkerhed for forbrugerne.

»Vi har overhovedet ikke noget imod frihandel, men vi bliver nødt til at undersøge nøje, hvad det er, vi går ind til. Der er mange ting, der ikke er tilfredsstillende, og vi forstår ikke, hvorfor det haster så meget«.

Lukkede forhandlinger skaber mistro

Benedicte Federspiel sidder i en TTIP-ekspertgruppe på 14 personer, der repræsenterer industri, fagforbund og civilsamfund. Medlemmerne bliver briefet efter hver forhandlingsrunde, drøfter forskellige problemstillinger med EU-Kommissionen og har desuden mulighed for at læse udvalgte forhandlingsdokumenter i et overvåget læserum, hvor der kun må medbringes papir og kuglepen.

Oprettelsen af ekspertgruppen skal ses som modsvar på kritikken af den manglende gennemsigtighed i forhandlingerne, der ifølge Benedicte Federspiel har været det helt store problem i forhold til EU's handelspolitik. Blandt andet gik der et helt år fra lækagen af EU's forhandlingsmandat for TTIP, før Kommissionen officielt lagde det frem til offentligheden. De hemmelige processor har ikke ligefrem været med til at mindske modstanden mod aftalerne, vurderer Benedicte Federspiel.

»Når man holder folk hen i uvished, gror der jo alle mulige ideer om, hvad der foregår. Det er en af grundene til, at det går så dårligt med forhandlingerne, at der hele tiden lækkes papirer, der skaber mistro og konspirationsteorier, der virkelig får luft under vingerne«.

Mangler svar EU's udspil

Selvom EU er blevet bedre til øge indsigten i forhandlingerne, er der stadig meget, der kunne forbedres, mener Benedicte Federspiel. For eksempel får medlemmerne af TTIP-ekspertgruppen kun indsigt i de papirer, der vedører EU's udspil. Det gør det vanskeligt at følge ordentligt med i forhandlingerne.

»Vi ved simpelthen ikke, hvad de amerikanske forhandlere siger til EU. Udmeldinger fra de store amerikanske selskaber viser for eksempel, at de gerne fortsat vil kunne anvende hormoner i det kød, de eksporterer. I EU siger man naturligvis, at det kan der ikke blive tale om. Vi har mange gange bedt om at se de papirer, der angiver, hvordan USA har reageret på EU's forskellige udspil, men det vil de amerikanske forhandlere ikke tillade«.

Ifølge Benedicte Federspiel er de europæiske forbrugerorganisationer stærkt kritiske over for, at ændringer af love og regler blot betegnes som tekniske handelsforhindringer. Fra et forbrugerperspektiv er der nemlig langt mere på spil, når handelspartneren har en så forskellig tilgang til for eksempel fødevare- og kemikaliesikkerhed, som det er tilfældet med USA. Hun mener desuden, at der mangler økonomisk dokumentation for de gavnlige effekter af aftalerne, som forhandlingsparterne lover.

»De forventer, at vi bliver så rige og får så mange jobs. Det håber vi da allesammen, men der er ikke nogen beviser på, at vi bliver det, for det kommer jo helt an på, hvad der kommer til at stå i traktaterne«.

Mangelfuld canadisk aftale
Den store offentlige kritik fra blandt andet forbruger-, miljø- og fagorganisationer har været med til at få gennemført en række ændringer i TTIP-forhandlingerne. Blandt andet har man drøftet en uddybende tekst til afsnittet om særdomstole, der handler om landenes ret til at regulere. Den del er dog ikke kommet med i CETA - EU's frihandelsaftale med Canada, som er færdigforhandlet og nu skal vedtages i de enkelte medlemsstater.

»Umiddelbart betyder det, at det er uklart, hvad reglerne går ud på i henholdsvis TTIP og CETA,« forklarer Benedicte Federspiel.

Det afgørende er her, hvorvidt man helt afskriver virksomhedernes mulighed for at anlægge sag mod staterne på særlige områder. Alternativt vil landene ganske rigtigt have ret til at regulere, men virksomheder vil også fortsat have ret til at anlægge sag og eventuelt få erstatning. En mulighed, som Kommissionen ikke endegyldigt afviser, men hvor man blot påpeger, at det ikke er formålet med investorbeskyttelsen.

Forbrugerrådet Tænk er også kritisk over for CETA’s forhold til databeskyttelse. Den beskytter på nuværende tidspunkt ikke i tilstrækkelig grad forbrugernes privatliv, når det kommer virksomhedernes håndtering af data over grænserne - det såkaldte ”data flow”.

»Alle ved, at databeskyttelse skal man ikke pille ved i dag. Det er højpolitisk, og EU har netop gennemført skarpe regler på området,« understreger Benedicte Federspiel.

Aftale under radaren

En række europæiske forbrugerorganisationer er gået sammen om at bremse CETA-aftalen, da de vurderer, at aftalen ikke giver konkrete fordele for forbrugerne i form af lavere priser og større vareudbud. Tværtimod kan aftalen medføre en forringelse af gældende og fremtidig forbrugerbeskyttelse, lyder kritikken.

Forbrugerrådet Tænk har ved mange lejligheder frarådet de danske politikere at vedtage CETA i sin nuværende form. Senest i september 2016 i et brev til udenrigsminister Kristian Jensen.

»Det er interessant i dag at høre politikerne fortælle, at man jo har drøftet CETA i syv år, selvom det er helt klart for alle, at denne aftale i den grad er gået under radaren«.

CETA hastes igennem
Hun henviser blandt andet til, at folketingets Europa-udvalg har kritiseret, at de aldrig har fået et forhandlingsmandat til godkendelse, men kun fået det sendt til orientering. Derudover har blandt andet de europæiske fagforenings- og forbrugerorganisationer ETUC og BEUC opfordret til at forkaste aftalen.

»Der var ingen, der havde forudset, at CETA ville blive noget, man ville forsøge at haste igennem. Mange har følt, at de er blevet taget på sengen, fordi der ikke har været nogen offentlig debat om det«.

Det er derfor også stærkt problematisk, at et flertal i folketinget har vedtaget at lade CETA træde midlertidigt i kraft for de områder, hvor EU har enekompetence, mener Benedicte Federspiel.

»Nu vælger man kun at køre noget af aftalen igennem og skyde særdomstolen til hjørne. Men burde man ikke lige vente og få det hele med, så man vidste, hvad man stemte om? Når den første halvdel først er vedtaget, er det også spørgsmålet, om ikke resten bliver kørt lige igennem på et senere tidspunkt«.