Mere regulering skal forhindre nye finanskriser

Det er med EU’s indre marked blevet en god forretning at flytte overskud og indtægter fra ét land til et andet. Googles skattelyeventyr i Irland og Luxembourgs skatteunddragelsessager understreger vigtigheden af regulering i finanssektoren, mener Sara Jespersen, skattelyekspert i Oxfam IBIS.

”Vil man gerne have snor i, hvad der foregår, og mulighed for at regulere uhensigtsmæssige bevægelser, så har man behov for at sætte begrænsninger for den fri bevægelighed for kapital. Hvis man derimod mener, at ”den usynlige hånd” er den bedste til at sikre optimale forhold, så skal man deregulere,” siger hun.

Skattelyeksperten mener, at kapitalens fri bevægelighed handler om kontrol. Hun anser effektiviteten i den finansielle sektor for at været gået over gevind og for at være blevet afkoblet fra den reelle økonomi.                                                                        

”Det er blandt andet problemet ved aggressive skattestrategier – at virksomheder er konkurrencedygtige på noget, der er uafhængigt af den egentlige økonomi og produktion. En måde at regulere det på er at indsætte kontrol med kapitalbevægelser, som netop er tanken bag den oprindelig tobinskat eller Robin Hood-skatten,” forklarer hun.

Snor i finanssektoren er nødvendig for at forhindre nye kriser 

Ud fra de eksisterende regler på området mener eksperten, at der kan være klare fordele ved at få mere snor i finanssektoren.

”Ved at holde snor i finanssektoren sikrer man, at bankerne rent faktisk har den kapital, de handler med og kan på den måde sørge for, at staterne ikke skal betale regningen næste gang en finanskrise opstår. Også politisk kan man begrænse den spekulative økonomi, der er uden fundament i den reelle økonomi, ved at overvåge bankerne.”

Og netop kommende finanskriser er noget Sara Jespersen frygter bankerne ikke er reguleret tilstrækkeligt nok til at kunne modstå. Hun mener, at pengene strømmer ind og ud i en rivende fart uden der stilles spørgsmålstegn til hvad og hvorfor.

”Fordelen for finanssektoren er, at den arbejder hurtigere end den reelle økonomiske sektor, men det kan også gå for stærkt og skabe en “dybde” i det finansielle marked, der er for dyb til, at vi kan kontrollere det. Og så er det, at risikoen for en finansiel krise opstår,” forklarer Sara Jespersen

Balanceagt

Når det gælder balancen mellem hensynet til den fri bevægelighed for kapital og kampen mod skattely, mener Sara Jespersen, at kontrol på kapitalbevægelser er en måde at begrænse størrelsen og fleksibilitet af finanssektoren på.

”Finansindustrien i sin nuværende størrelse konkurrerer ikke på realøkonomiske input såsom uddannet arbejdsstyrke og infrastruktur. Der er elementer af det, men primært konkurrer lande på at tiltrække kapital ved hjælp af mindre sofistikerede metoder såsom skattefordele” siger Sara Jespersen og forklarer, at det netop er her, man ser linket til skattely og hvorfor lande med store finanssektorer ofte er dem, der betragtes som skattelylande.

”Ved at vide, hvem de egentlige ejere bag virksomheder er, kan man begrænse brugen af skuffeselskaber til spekulative aktiviteter afkoblet fra reel produktion,” forklarer Sara Jespersen og uddyber: ”Gennemsigtighed er afgørende for at skabe forståelse for, hvad der foregår og hvem der tilbyder hvilke finansielle eller skattetekniske muligheder og hvem, der gør brug af dem. Jo mere man binder de frie kapitalbevægelser til virkelighedens økonomi og man sikrer, at man ved, hvor og hvorfor de finder sted, jo mere sikrer man også, at man kan spotte uhensigtsmæssigheder uden at begrænse den fri bevægelse som sådan.”

Til gavn for fællesskabet

Hvordan sikrer man så, at banker og multinationale virksomheder er til gavn for samfundsøkonomien?

"Det første skridt man kan tage for at sikre gavn og bidrag fra erhvervslivet til samfundet, handler om gennemsigtighed og forståelse for påvirkninger af menneskerettigheder samt gensidig afhængighed mellem samfund og erhvervsliv.” 

Disse områder så Sara Jespersen gerne blive styrket. Også finansiel rapportering, som hun anser for et helt centralt element i kampen mod skattely, idet en sådan ordning afslører dem, der konkurrerer på skattestrategi frem for reel økonomisk produktivitet. Af samme årsag har man oprettet et rapporteringskrav med henblik på virksomheders finansielle og ikke-finansielle aktiviteter, samtidig med en international doktrin, omhandlende sammenhængen mellem erhvervs- og menneskerettigheder, skal efterleves.

”Både finansielle og ikke-finansielle virksomheder samt investorer er vigtige elementer i samfundsøkonomien. De skaber arbejdspladser og vækst og innovation. Men det betyder ikke, at de ikke skal reguleres og gøre sig bevidste om deres påvirkninger af samfundsøkonomien og samfundet generelt,” afslutter hun.

Kom og mødSara Jespersen når DEO holder Folkehøring om skattely og bankunion den 27. oktober. Læs mere om arrangementet på www.deo.dk       

Blå bog

Sara Jespersener skattelyekspert i Oxfam IBIS. Hun har en kandidatgrad i europæisk politik og administrative studier fra Europakollegiet i Brugge.

TEMA: De fire friheder

Henover efteråret afholder DEO en række Folkehøringer om EU’s fire friheder: Fri bevægelighed for varer, serviceydelser, kapital og arbejdskraft.

Kom og stil eksperterne dine egne spørgsmål når DEO holder Folkehøring i København og Aarhus.

Læs mere om arrangementet på www.deo.dk