Q&A med Jesper Rangvid om ECBs krisepolitik

Den Europæiske Centralbank lancerede i januar 2015 et kontroversielt finanspolitisk tiltag, som skulle sætte gang i den europæiske økonomi. Redskabet hedder kvantitativ lempelse - på engelsk forkortet QE. Det indebærer, at ECB hver måned skaber 60 milliarder euro til opkøb af statsobligationer og andre værdipapirer i eurozonen. 

Hvorfor påbegyndte ECB deres opkøbsprogram?

»Man begynder at snakke om det i efteråret 2014. hvor inflationen ligger nede omkring 0 %. Centralbankens mål om 2 % inflation havde ikke været tilfældet i flere år, og der var ikke meget, der tydede på, at den ville komme derop igen. Og så måtte man jo gøre noget for at få inflationen op, og derfor startede man på kvantitativ lempelse.«

 Hvilken effekt håbede man at opnå?

 »Det, man allerhelst vil opnå, er at få gang i økonomien. Når der kommer gang i økonomien, kommer der flere i arbejde, lønningerne og priserne stiger, og inflationen kommer op på 2 %. Dernæst ønskede man at svække euroen over for andre valutaer som dollar, yen og det britiske pund«.

Hvilke effekter ser vi nu et år efter lanceringen?

»Der, hvor det har haft de største effekter, er på de finansielle markeder. Valutakursen og de europæiske aktiekurser er steget, og renterne på statsobligationer er faldet. 

Så kan man jo sige, at det er fint nok, men man skulle jo også gerne opnå at få gang i økonomien og mere inflation, og det ser ikke rigtigt ud til at være lykkedes. Selvfølgelig ved vi aldrig, hvordan det havde været, hvis man ikke havde lavet QE, og ECB siger jo selv, at de mener, at QE har øget inflationen.

Men man må jo konstatere, at de seneste tal er nede omkring 0 %, og her i 2016 forventer de finansielle markeder heller ikke, at inflationen kommer op på 2 %. Det helt overordnede mål har man i hvert fald ikke nået endnu, og i forhold til den europæiske økonomi er det jo også et lidt blandet billede. Det er i hvert fald ikke sådan, at det sprudler afsted«.

Hvorfor er kvantitativ lempelse kontroversielt blandt økonomer?

»Det er kontroversielt, fordi det er uprøvet territorium. Nu er det så ikke så uprøvet længere, fordi USA begyndte på det for nogle år siden, men indtil de startede i 2010, var det absolut et uprøvet territorium. Man er nok lidt bange for, hvad det kan føre med sig.

 Nogen mener, at man svækker regeringers incitament til at lave fornuftig økonomisk politik, fordi finansmarkederne ikke vogter over regeringerne i ligeså høj grad, som hvis der ikke var QE.

Argumentet er, at QE presser regeringerne væk fra at lave de reformer, som skal til for at skabe vækst på den lange bane. Hvis renterne bliver sænket, så tænker regeringerne måske, at nu koster det jo ingenting at låne, for centralbanken køber bare alle de obligationer, som bliver udstedt, og så behøver vi ikke lave de reformer, som kan gøre ondt på den korte bane.«

Andre påpeger, at pengene ikke gavner realøkonomien i tilstrækkelig grad. Hvad mener du om den kritik?

»Jeg er helt enig i, at der, hvor det tyder på at have haft størst effekt, er på de finansielle markeder. Det er dem, der har aktier og obligationer, der har fået den største effekt. Det er dem, der har penge sparet op i finansielle aktiver, der har fået gevinsten af det her.

At det primært sætter sig i de finansielle markeder og primært kommer dem til gavn, som allerede har en formue, det er der jo noget om. Men alternativet er, at de ikke skulle gøre noget, og så ville det også gå dårligere for realøkonomien«.

Hvad kan ECB gøre herfra?

»Det er nok svært for pengepolitikken at gøre meget mere. Selvfølgelig kan man sænke renten endnu mere, og man kan selvfølgelig købe endnu flere obligationer. Men man må nok konkludere, at det er indiskutabelt, at pengepolitikken er utrolig ekspansiv for øjeblikket.

Det betyder, at den største effekt skal komme andre steder fra. For eksempel strukturpolitik. Arbejdsmarkeder i nogle lande skal blive mere fleksible, og der skal være mere konkurrence omkring produkterne. Måske er der også nogle lande, som faktisk burde føre lidt mere ekspansiv finanspolitik«.

Læs mere om centralbankens krisepolitik i februars temanummer:

"Har EU lært af krisen"