»Det handler om retten til at bestemme samfundsretningen«

Er det borgerne eller erhvervslivet, der skal bestemme, hvordan velfærdssamfundet skal indrettes? Det er det helt store spørgsmål i debatten om EU's handelspolitik, hvis man spørger Dennis Kristensen, der er forbundsformand for FOA og står i spidsen for den danske afdeling af Public Service International (PSI). En global hovedorganisation, der repræsenterer 20 millioner arbejdstagere i den offentlige sektor.

Dennis Kristensen har de seneste år være stærkt kritisk over for de mange frihandelsaftaler, der bliver forhandlet og indgået mellem forskellige lande og regioner verden over. Bekymringen er især, at de kommer til at lægge sig på tværs af hinanden som et uigennemskueligt spindelvæv, der binder samfundsudviklingen i en bestemt retning. En retning, der vel at mærke aldrig er blevet diskuteret i offentligheden eller vedtaget ad demokratisk veje.

»Som billedet tegner sig, er jeg ikke blevet mindre bekymret med tiden,« siger Dennis Kristensen om de seneste år udvikling. Trods EU-Kommissionens forsøg på at imødekomme noget af kritikken er der fortsat langt endnu, mener han.
 
Fokus på liberaliseringer

Grundlæggende har fagbevægelsen i dag ikke nogen interesse i toldmure, som internationale handelsaftaler historisk set har haft som primære mål at reducere. Filmen knækker der, hvor fjernelse af handelshindringer får markedet til at stå over borgeres ret til at bestemme samfundsretningen. For eksempel i forhold til hvad der skal finansieres og drives af det offentlige, og hvad der skal være privat.

Det er netop et af de kritiske omdrejningspunkter i debatten om TiSA-aftalen, der handler om udenlandsk markedsadgang for serviceydelser og forhandles mellem EU, USA og 21 andre lande.

Ifølge en rapport fra PSI baseret på lækkede dokumenter fra TiSA-forhandlingerne er målet at åbne stadigt flere områder for konkurrence med envejsbilleter mod øget privatisering, der forhindrer tilbageførsel af opgaver til det offentlige. Det kan ifølge Dennis Kristensen få vidtrækkende konsekvenser for velfærdssamfundet.

»Hvis man for eksempel sammenligner det amerikanske og det danske sundhedsvæsen i forhold til, hvad der er konkurrenceudsat, så står vi på to vidt forskellige planeter og kigger på systemer, der er helt grundlæggende forskellige. Min store bekymring er, at vi på sigt kan blive presset til at konkurrenceudsætte områder, som vi ikke ønsker.«

Erfaringer fra østudvidelsen

Samme bekymringer har han i forhold til løn og arbejdsforhold, hvor han mener, at EU burde have lært af erfaringerne fra østudvidelsen. Løntrykkeri og social dumping er netop resultatet af en beslutning om at åbne op for fri bevægelighed for arbejdskraft mellem lande, hvor velstands- og velfærdsniveauet er meget forskelligt.

»Det er jo helt forståeligt, at nogle rykker teltpælene op og flytter til et andet land, når lønnen der ligger så langt over det, de kender hjemmefra. Hvis vi fører de erfaringer over på USA og TiSA-landene, så er der en afgrundsdyb forskel på, hvordan vi har indrettet vores arbejdsmarkeder. Ikke mindst hvilke beskyttelsesforanstaltninger og lønmodtagerrettigheder vi har indført.«

For Dennis Kristensen er det afgørende, at handelsaftalerne støtter op om konventioner om løn og arbejdsvilkår, som beskrevet af den internationale arbejdsorganisation, ILO. Herunder konventioner om kollektive forhandlinger og retten til at organisere sig, som blandt andet USA har været tilbageholdende med at underskrive.

Derudover skal handelsaftalerne skrues sammen, så de respekterer de internationale forpligtelser, som et eller flere berørte lande har tilsluttet sig. Det gælder både i forhold til menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, sociale forhold, forbrugerbeskyttelse og miljø.

Hvem påvirker hvem

Hvor kritikere af frihandelsaftaler frygter en udvikling mod laveste fællesnævner, mener mange tilhængere derimod, at de kan være med til at løfte niveauet i nogle af de lande med dårligere løn- og arbejdsvilkår. Det giver Dennis Kristensen dog ikke meget for.

»Som argument kan man jo ikke afvise, at påvirkningen kan gå begge veje. Der sker selvfølgelig også et generelt velfærdsløft i EU - også i de nye medlemslande. Men hvis man ser på, hvor stor påvirkningen har været på løn- og ansættelsesvilkår, så peger det ret meget på, at Danmark er mere påvirket end Rumænien.«

Spørgsmålet om, hvem der kommer til at påvirke hvem, handler også om størrelsesforholdet, mener Dennis Kristensen.

»Hvis vi tager den nordiske model og måler de nordiske landes befolkningsstørrelse op mod USA, så er det jo David mod Goliat. Det er voldsomt ambitiøst, hvis man tror, at det bliver os frem for dem, der kommer til at svinge pegepinden i forhold til at påvirke hinandens arbejdsmarkeder.«

Uforenligt med demokrati
Et andet område, der ifølge Dennis Kristensen vækker bekymring, er TTIP og CETA-aftalernes afsnit om investorbeskyttelse. De indebærer blandt andet, at udenlandske virksomheder kan sagsøge stater for tabt indtjening ved en international retsinstans uden for de etablerede domstole.

Selvom de seneste bud på investorbeskyttelse er bedre end de første, offentligheden fik kendskab til, er der fortsat noget grundlæggende galt med princippet om, at den demokratiske beslutningskraft kan trumfes af konkurrencehensyn, mener han.

»Det er danskerne, der gennem valg til folketinget, kommunalbestyrelser og regionsråd beslutter, hvordan vi vil tage ansvar for hinanden. Jeg har svært ved at se det kombineret med et system, hvor kommercielle interesser kan få afprøvet det repræsentative demokratis politiske afgørelser ved en domstolslignende funktion.«

Mindre risiko ved CETA end TTIP
Når det kommer til CETA-aftalen er formanden på visse områder mindre bekymret.

»I forhold til arbejdsmarkedsmodeller er der nok en mindre risiko ved CETA end ved TTIP, som verden ser ud nu. Canada har trods alt ratificeret nogle af de ILO-konventionerne, som USA ikke vil,« siger Dennis Kristensen, der dog fortsat mener, at der er gode grunde til at være på vagt over for CETA.

Derfor er han også overrasket over, at Danmark har godkendt en midlertidig vedtagelse af aftalen, når der fortsat er så meget tvivl om, hvad der kommer til at ske med den. 

»Grundlæggende er det de samme punkter, jeg er bekymret over i CETA som i TTIP. At vi bid for bid over en længere periode vil få indsnævret vores bevægelsesgrundlag til selv at træffe egne beslutninger. Og det uanset om man synes, at disse beslutninger er de rigtige eller forkerte«.

Oplysningsforbundet Demokrati i Europa (DEO) holder folkehøring om EU's frihandelspolitik på Christiansborg tirsdag 25. oktober 2016 klokken 16:00.