CETA-aftale kan falde på målstregen

Parlamentet i den belgiske region Vallonien har stemt nej til at acceptere EU-Canadaaftalen CETA (Comprehensive Economic and Trade Agreement). Dermed forhindrer den franktalende region med 3,5 millioner indbyggere, at Belgien, og dermed et samlet EU, kan give en foreløbig godkendelse af CETA.

Planen var ellers, at Rådet (EU's handelsministre) skulle underskrive aftalen tirsdag den 18. oktober på vegne af det samlede EU, sådan at den kunne træde midlertidigt i kraft fra årsskiftet. Det ser ikke ud til at blive tilfældet.

»Vores parlament har beføjelser at underskrive eller ikke at underskrive internationale aftaler, vi har den samme kompetence og beføjelse som et nationalt parlamentet. Det er det, vi gør brug af her,« siger Valloniens førsteminister, Paul Magnette, til den canadiske avis The Globe and Mail.

Avisen forklarer sine læsere, at CETA-aftalen i Vallonien opfattes som en trussel mod landbruget i Vallonien og mod lokale beslutninger, og at aftalen i hovedsagen menes at tjene multinationale virksomheders interesser.

Tvivl om særdomstole

For EU-Kommissionen og den ansvarlige kommissionær, Cecilia Malmström, er det ikke den eneste dårlige nyhed. Godt nok afviste den tyske forfatningsdomstol Bundesverfassungsgericht i sidste uge midlertidigt at blokere en tysk godkendelse af CETA. Men domstolen udpenslede tre betingelser for sin beslutning:

For det første gives der kun grønt lys for de dele af aftalen, hvor EU har fuld beslutningskompetence. De kontroversielle dele i aftalen om beskyttelse af investeringer, herunder særdomstolen ISDS (Investor-State Dispute Settlements), i TTIP-aftalen med USA omdøbt til ICS (Investment Court System), er noget som domstolen vil vende tilbage til i sin endelige afgørelse.

Regler for international søfart, gensidig anderkendelse af erhvervskvalifikationer og beskyttelse af arbejdstagerrettigheder godkender domstolen heller ikke foreløbigt, fordi de også omfatter politikområder med delt kompetence mellem EU og medlemslandene.

Tysk veto mod ændringer

Og forfatningsdommerne har stillet to yderligere krav. Det ene er, at Tyskland til hver en tid skal have vetoret over for beslutninger, som måtte træffes i et særligt CETA fællesudvalg (”joint committee”) om fremtidige forandringer af aftalen – hvis altså den træder i kraft. Udvalget vil derfor ikke kunne lave om på aftalen med kvalificeret flertal.

Det andet krav er, at Tyskland skal betinge sig retten til at træde ud af hele aftalen, hvis forfatningsdomstolen på et senere tidspunkt kommer frem til, at CETA helt eller delvist er i strid med tysk grundlov.

Forfatningsdomstolen har i tidligere afgørelser om euroen taget hensyn til mulige økonomiske konsekvenser af sine afgørelser, men den slags overvejelser vil man ikke lade sig bindes af her. Hvornår forfatningsdomstolen vil fælde sin endelige dom over CETA vides endnu ikke.

”Vi gør hvad vi kan”

Nyhedsbrevet Eurointelligence beskriver nu CETA som dødt, eller i koma (”CETA is dead for now”), efter Valloniens og den tyske forfatningsdomstols beslutninger.

De beslutninger kaster, ifølge redaktøren Wolfgang Münchau, også en skygge over TTIP, den aftale som EU og USA forhandler om, fordi indsigelserne mod CETA også kan rejses mod TTIP, som derudover præges af uenighed mellem de to forhandlingsparter EU og USA.

Den ansvarlige kommissær Cecilia Malmström har ingen kommentar til beslutningsprocesserne i Belgien og Tyskland eller om betydningen af CETA-vanskelighederne for TTIP-forhandlingerne.

Men beskeden til DEO fra Kommissionen lyder:
»Vi gør nu hvad vi kan for, at CETA-aftalen kan skrives under på et topmøde mellem EU og Canada den 27. oktober. Hvad angår investeringsbeskyttelse har det stået klart et styk tid, at det er noget, som man i Rådet mener ikke er eksklusiv EU-kompetence, og at den del ikke kan træde i kraft foreløbigt.«