NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Verdens middelklasse kræver kød
Udledningen af CO2 stiger i takt med den globale efterspørgsel på kylling, bøf og omelet.
Af Tine Toft Jørgensen
19. marts 2015
Dyrene bidrager massivt til udledningen af drivhusgasser, og verdens største kødædere findes i Kina, EU, USA og Brasilien. Indien haler ind, hvis mejeriprodukterne også tælles med.
Kina er klart i spidsen, og producerer nu omkring en tredjedel af verdens kød. Og så indtager europæerne faktisk flere bøffer, æg og mælk end amerikanerne.
Landbruget i EU har bragt udledningen af CO2 ned med omkring 23 procent over de sidste to årtier. Det er sket på udbudssiden via effektiviseringer og implementering af miljøregler. Men der skal altså mere til, når verden skriger efter kød.
En kødspisers kost udleder omkring dobbelt så meget drivhusgas som en vegetars, og den globale efterspørgsel efter animalske produkter vokser hurtigt. Fra 2005-2050 ser forbruget ud til at stige med 76 procent, sammenlignet med 40 procent for kornprodukter.
Ifølge kritikere fra grønne miljøorganisationer betyder kødkravet, at det industrielle landbrug følger med. Stordriften trives, færre internationale virksomheder sidder på produktionen og det lokale og de mindre landbrug svinder ind. Det gælder særligt for fjerkræ, der har produktionsførertrøjen på over for oksekødsproduktionen, der nærmest stagnerer.
Som det beskrives i et såkaldt kødatlas fra miljøorganisationen Friends of the Earth: »Det er farvel til naboens slagterdreng og goddag til supermarkedskæderne. Den globale middelklasse sætter dagsordenen.«
Som eksempel købte den kinesiske kødgigant Shuanghui International den førende griseproducent i USA, Smithfield Foods, for 7.1 billioner dollars i 2013. Det er det største kinesiske køb af en amerikansk virksomhed nogensinde.