Skal EU handle med flygtninge?

KVOTER. Hvis man vil løse et kompliceret problem, bliver man nødt til at tænke ud af boksen. Det mener den franske økonomiprofessor Hillel Rapoport. Han har derfor foreslået, at EU indfører flygtningekvoter, som landene kan handle med, lidt ligesom man handler med CO2-kvoter for at løse de fælles klimaproblemer.

»Det system, jeg foreslår, tillader landene at købe og sælge adgangskvoter til flygtninge. Handlen sker før personerne ankommer til EU, og før man kender deres identitet. Med andre ord handles der med visa og ikke med mennesker,« siger Hillel Rapoport.

Han forklarer, at systemet kan fun gere, fordi udgifterne til at modtage og integrere flygtninge er forskellige fra land til land. Derfor vil nogle lande, som har forholdsvis lave udgifter, være tilskyndet til at tage flere flygtninge, end de egentlig burde. Det kan de tjene på, fordi andre lande, hvor udgifterne er højere, betaler dem for det.

Inden da forsøger EU at matche flygtningene med de lande, de helst vil til. Det sker enten i de lejre, som flygtningene befinder sig i udenfor EU, eller i nogle fælles europæiske modtagecentre. Modellen kræver derfor et fælles europæisk asylsystem.

Hvis nogle lande har så ringe forhold, at ingen flygtninge ønsker at komme dertil, modtager landene bøder, der er langt større end den omkostning, de ville have ved at modtage flygtningene. Flygtningene er dog ikke garanteret at komme til deres ønskeland.

En god idé i teorien
Der er dog scenarier, som modellen ikke tager højde for. For eksempel når det ikke er muligt at give asyl, men heller ikke er muligt at sende en flygtning hjem. Med modellen risikerer man, at der vil sidde flygtninge i modtagecentre og vente i flere år på en afklaring, og så er spørgsmålet hvilke lande, der vil lægge jord til det.

»Det er et problem, vi ikke diskuterer i vores forslag. Og det er et reelt problem, det er jeg klar over,« siger Hillel Rapoport. Han mener dog, at systemet vil kunne afhjælpe mange af de sager, som tager meget lang tid.

»Det traditionelle system er under hårdt pres. Lige nu er der et kapløb mod bunden, fordi landene kun har tilskyndelse til at trække sagerne ud og til at give meget få flygtninge asyl,« siger han og refererer til den omstridte Dublinforordning. Ifølge den skal flygtninge have behandlet deres sag i det første land, de ankommer til, og det skævvrider fordelingen.

Hillel Rapoports nye forslag er blevet noteret af mange, blandt andet af den tyske forsker i økonomi og migration Dr. Steffen Angenendt. Han er dog ikke begejstret.
»Økonomer kommer altid med disse forslag, som virker ganske fornuftige og nemme at gennemføre. Men hvis kvotesystemet for CO2 ikke virker, hvordan skal det så kunne virke med mennesker? Der er for mange faktorer, som systemet ikke kan tage højde for,« siger Steffen Angenendt.

Han mener i stedet, at EU burde oprette en stor asylfond, som vil kunne give en større økonomisk kompensation til de lande, der tager forholdsvis mange flygtninge.

Myten om dansk altruisme
For at finde ud af, hvem der skal kompenseres, skal EU dog beslutte, hvad en fair fordeling af flygtninge er. Det må være første skridt, uanset hvilken model man vælger, mener begge forskere. Derfor udviklede Steffen Angenendt i 2013 en fordelingsnøgle, som skulle sætte gang i debatten blandt EU’s politikere.

»Vi bruger fire faktorer: Landenes BNP, geografisk størrelse, antal indbyggere og andelen af arbejdsløse,« forklarer Steffen Angenendt.
Ifølge hans udregninger fik Danmark i perioden 2008-2012 otte procent færre asylansøgninger, end Danmark burde. Til gengæld fik lande som Sverige, Belgien og Grækenland henholdsvis 266, 199 og 139 procent flere asylansøgninger, end de burde. Mens Italien og Spanien fik 23 og 85 procent færre.

»Lande som Italien og Spanien mener, at hele Dublin-systemet er urimeligt, og de føler sig ikke moralsk forpligtet til at følge systemets regler. Derfor underminerer de systemet ved at sænke asylstandarderne, så flygtninge ikke søger asyl hos dem,« siger Steffen Angenendt.

I hans øjne burde der desuden være langt flere lovlige veje ind i EU. Derfor mener han, at man skulle kombinere fordelingsnøglen med flere arbejdstilladelser – uden at ændre ved Dublinforordningen.
Han har diskuteret modellen med både italienske og græske politikere, og de er ikke kun afvisende.

»De ville være glade for et nyt system, hvis det virker. Men indtil videre er de tilbageholdende, fordi der forgår en løbende debat. Og så længe der ikke tales om forslag, som også omfatter bedre grænsebeskyttelse, så frygter de, at ende på tabernes side igen,« forklarer
Steffen Angenendt.

Læs i forlængelse heraf artiklen "Det mener Folketinget", som opfølgning på artiklen. 

Artiklen blev først bragt i NOTAT 1283 'Skal EU være solidarisk om flygtninge?', der udkom 1. maj 2015.