NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Leder: Ligestilling, ligeløn og lige magtfordeling
Det er ikke lige meget, om man er født som mand eller kvinde i Europa. På trods af mere end 100 års kamp for lige rettigheder er der stadig store uligheder mellem kønnene.
Af Rasmus Nørlem Sørensen, ansvarshavende redaktør
3. juni 2015
På europæisk plan får kvinder gennemsnitligt 16% mindre i løn end mænd – for det samme arbejde. De er oftere arbejdsløse - beskæftigelsesfrekvensen er 62% for kvinder mod 74% for mænd. Kvinderne ender gennemsnitligt med en pensionsformue, der er omkring 40% lavere end mændenes.
Politisk indflydelse er også skævt fordelt i EU-landene. I gennemsnit er 27% af medlemmerne af de nationale parlamenter kvinder. 35% er kvinder i EU-Parlamentet. Kun fem ud af 28 regeringsledere i EU er kvinder.
Magten i erhvervslivet ligger også stadig hos mændene. Med store forskelle de europæiske lande imellem er det samlede billede, at kvinder er stærkt underrepræsenteret på top-poster, i bestyrelser og direktioner.
Man kunne fortsætte med at opremse barselsdage, barns sygedage, arbejdsdeling i hjemmet, vold i hjemmet, overgreb og voldtægter som eksempler på ulige kønsfordelte fænomener i de europæiske samfund.
I Danmark er det aldrig gået af mode at trække på skuldrene eller den hånlige ende af smilebåndet, når køn og ligestilling er til debat. På
På NOTAT tillader vi os i anledning af 100-året for kvinders valgret at antage, at både mænd og kvinder er mennesker med ret til at blive behandlet ordentligt og retfærdigt. Både af samfundet, staten og andre mennesker.
Derfor gør vi i dette tema status på udvalgte dele af ligestillingsspørgsmålet. Vi rejser en række spørgsmål, og peger på mulige svar. Hvor kommer forandringerne fra? Fremmer EU ligestillingen i Danmark? Hvordan rammer den økonomiske krise uligheden mellem kønnene?
Der er mange feminister, der er glade for EU. Det er herfra at krav om lige løn for lige arbejde, kønsopdelt lønstatistik og mange andre tiltag er kommet de sidste 40 år. Og Danmark har brug for pres udefra, skriver Kvinderådets sekretariatsleder, Randi Theil Nielsen, i sin klumme. Her er EU altså et af de steder, hvor det største pres kan mobiliseres.
EU er ikke sprælsk nok til Drude Dahlerup. Det er heller ikke nærdemokratisk nok til at kunne forankre en reel ligestilling i alle dele af samfundet, kan man læse i vores interview med nordisk feminismes grand old woman.
100 år med stemmeret til kvinderne har ikke automatisk ført til ligestilling. Hverken som fokus i politikken, som reelle forhold på arbejdsmarkedet eller med de hjemlige sysler. Svaret på den økonomiske krise har været besparelser i det offentlige, der har ramt kvinder væsentligt hårdere end mænd.
Hvis vi skal stå et andet sted, når 200-året for kvinders stemmeret skal fejres, så er det nødvendigt at fortsætte arbejdet og kampen for ligestilling.
Lederen blev først bragt i NOTAT 1284 'Kvindernes Europa?', der udkom 1. juni 2015
Online høring: EU skal i 2015 vedtage nye mål for ligestilling for de kommende fem år. Hvis man vil have indflydelse på, hvad der skal øverst på dagsordenen, har EU-Kommissionen startet en online-høring, som både organisationer og individer kan deltage i på Kommissionens hjemmeside frem til juli.
Du kan finde høringen her: "Offentlig høring om lighed mellem mænd og kvinder".