Danske landmænd i klemme

De umodne, forårsgrønne hvedekerner stikker frem, da Jens Peter Nissen fjerner dækbladene på strået. Det er disse kerner, der males til mel og bages til brød og kager. Sådan var det i hvert fald i fortiden.

»Lige nu kan kornet her kun bruges til dyrefoder. Og det er endda kun, hvis man tilfører ekstra soja fra Sydamerika. I fremtiden kan det være, at man kun kan bruge dansk hvede til at fyre op med,« siger Jens Peter Nissen.

Han har i 30 år dyrket korn og avlet grise på gården Vonsmose i Haderslev. I dag står han over for et problem, som ikke kan løses med knofedt eller grønne fingre.

Naturstyrelsens målinger viser, at især kvælstofudledning fra landbruget ødelægger vandtilstanden i danske vandområder. Derfor skal kvælstofudledningen fra landbruget reduceres med 19.000 tons om året, svarende til cirka 30 procent af landbrugets samlede udledning.

Forskel på fortolkning
Den danske tolkning af EU’s vandrammedirektiv betyder, at danske landmænd skal bruge markant mindre gødning. Det skaber en konkurrenceforvridning, som har fået Danmark til at udskyde målsætningerne.

Rygtet om det dårlige danske korn har nemlig spredt sig på verdensmarkedet, og flere købere er begyndt at frabede sig danske kornprodukter.

I Tyskland og Holland har man lavet en anderledes lempelig vurdering, hvor der ikke er lige så stort fokus på landbrugets kvælstofudledning, og man har udskudt målsætningerne til 2027.

Henning Mørk Jørgensen, som er biolog og naturpolitisk medarbejder i Danmarks Naturfredningsforening, forklarer, at det især er på kvælstofudledning, at der er forskel mellem landenes fortolkninger.

»Det er kun i Danmark, at man skal nedbringe kvælstofudledningen med et bestemt antal tons,« siger han.

Ikke retfærdiggjort og uklart
I Tyskland besluttede man allerede i 2009 at udnytte den undtagelse i vandrammedirektivet, der siger, at målene kan udsættes, hvis det vil kræve “uforholdsmæssigt store omkostninger” at indfri dem til tiden, eller hvis tekniske forhold kræver en udsættelse.

Det har Tyskland gjort på cirka otte ud af ti vandområder. Holland besluttede at udnytte undtagelsen på ni ud af ti vandområder.

Ifølge en opgørelse fra Naturstyrelsen til denne artikel har Danmark udnyttet undtagelsen på to ud af ti vandområder.

Allerede i 2011 var Miljøministeriet opmærksom på, at forskellen landene imellem skabte en konkurrenceforvridning. Daværende miljøminister Karen Ellemann (V) udtalte, at der var behov for at undersøge, om Tyskland og Holland misbrugte undtagelserne.

En rapport til EU-Kommissionen om Hollands fortolkning konkluderer, at “begrundelserne for brugen af undtagelser ikke er klart retfærdiggjort,” og at den tyske retfærdiggørelse er ”uklar.”

Enrico Brivio, der er talsmand for Kommissionen, forklarer i en mail:

“Brugen af undtagelser bør ikke resultere i en status quo af den nuværende situation. Et medlemsland skal benytte sig af alle tiltag, som kan bidrage til at opnå god tilstand, og som ikke er uforholdsmæssigt dyre eller teknisk uholdbare.”

”Egenkapital vil være væk”
Jens Peter Nissen og hans kone, Berith Nissen, fik sidste år målt proteinindholdet i deres korn til 8,5 procent. Kornet skal helst have et proteinindhold på 11 procent, hvis det skal bruges til at bage brød.

På gården i Haderslev bruges kornet primært til at fodre grise med. Men det proteinfattige korn er ikke tilstrækkeligt.

»Vi må købe soja fra Brasilien for at dække behovet. Hvis vi skal reducere med den mængde kvælstof, der er lagt op til, så er vi her ikke mere. Hele vores egenkapital vil være væk og vores indtjening vil være forsvundet,« siger Berith Nissen.

Med et strå i munden spejder Jens Peter Nissen ud over sine hvedemarker. Erhvervet er ikke det samme, som da han for år tilbage overtog sin fars gård.

»Jeg elsker jo mit job. Men fremtiden ser rigtig alvorlig ud. Det er ikke så sjovt længere. Det kan faktisk blive håbløst.«

Artiklen blev første gang bragt i 1286 Fremtidens EU-journalister, der udkom 1. august 2015