Dansk Folkeparti: Vi har ikke tillid til ja-partierne

NOTAT har lavet en række Q&A-interviews om retsforbeholdet med rets- og EU-ordførere fra de forskellige partier, der bliver bragt i disse dage. Dette interview med EU-ordfører Kenneth Kristensen Berth, EU-ordfører for Dansk Folkeparti, er det fjerde interview i serien.

Af Nathalie Søndergaard
25. november 2015

Kenneth Kristensen Berth, foretrak I i Dansk Folkeparti at få hele retsforbeholdet til afstemning?
»Nej. Dybest set havde vi foretrukket, at vi ikke havde en afstemning, men at den tidligere regering havde fortsat arbejdet for en parallelaftale om Europol, da vi gerne vil blive i Europol. Det mener vi fortsat, at Danmark er bedst tjent med, men den 3. december stemmer vi jo om langt mere. Den mest optimale løsning er en parallelaftale eller en særskilt afstemning om lige den retsakt, der vedrører Europol.«

I tilfælde af vi får et nej, og det ikke er muligt at forhandle en parallelaftale - hvad er så jeres alternativ?

»Det er et hypotetisk spørgsmål, som jeg ikke tror bliver relevant. Alle lande i EU har interesse i dansk deltagelse i Europol. Derfor kan jeg ikke forestille mig, at nogen skulle stille sig på bagbenene over, at Danmark får en parallelaftale.«

Hvad er jeres alternativ, hvis der ikke komme en parallelaftale?

»Der er ikke noget. Det er aldeles hypotetisk. Der er en stribe lande udenfor EU, som har en parallelaftale omkring Europol, så derfor er der ikke ét eneste godt argument for, at andre lande i EU-systemet skulle have nogen interesse i, at Danmark skulle sidde udenfor. Det største problem er, at det kommer til at tage noget tid, og det skyldes ja-partiernes opgør med retsforbeholdet.«

Bliver det et ja, er vi jo bundet af retsakterne. Men kommer der store ændringer, kan man godt blive “sendt ud” af området og sige, vi ikke vil deltage i det. Hvorfor er det ikke godt nok?

»Det er jo fordi, at i bund og grund har jeg jo mere tillid til danskerne, end jeg har til ja-partierne i forhold til at forvalte Danmarks selvstændighed.«

Men der står jo i ja-partiernes aftale, at de ti retsakter, som ikke er med, først kan vedtages efter et nyt folketingsvalg. I mellemtiden kan danskerne jo stemme et flertal af nej-partier ind.

»Men rent juridisk har den politiske aftale ingen betydning. Det er ikke det, vi stemmer om 3. december. Det, vi stemmer om, er at gå fra en aftale, hvor vi har et forbehold til en tilvalgsordning. Ja-partierne er på ingen måde bundet op af det, der står i den politiske aftale. De kan gøre fuldkommen, som det passer dem, hvis de får et ja igennem den 3. december. Og jeg har ikke tillid til, at de overholder den aftale.«

Asylpolitik har været diskuteret en del. Hvordan vil et optimalt asylsystem se ud i jeres øjne?

»Det er et asylsystem, hvor det er de nationale lande, der selv bestemmer, hvem man tager imod og selvfølgelig laver nogle forhold, der gør, at det bliver mindre attraktivt at komme til det pågældende land. Det, EU i virkeligheden skal sørge for, er at opretholde de ydre grænser.

Og der har EU jo svigtet fundamentalt, fordi det eneste land, der har forsøgt at opretholde de ydre grænser er Ungarn, som har fået tæsk af de øvrige EU-lande. Det nytter bare ikke noget, når hele EU’s system beror på, at de ydre grænser skal opretholdes. Så kan man ikke kritisere de lande, der forsøger at opretholde de ydre grænser.«

Kan du forklare, hvorfor I er nervøse for, at Danmark har fået en mere fælles asylpolitik med EU, når ja-partierne kan nedlægge veto på det område?

»Jeg har ingen tillid til de her partier, fordi aftalen ikke er juridisk bindende. Og det vi ser i øjeblikket er en opløsning af lov og ret. Vi ser en situation, hvor folk rejser ind igennem Danmark, uden at der er kontrol med de pågældende.

De regler, man har nedfældet i EU, er de facto sat ud af kraft. Og når politikerne end ikke vil opretholde de regler, de selv har lavet, skal man godt nok være meget tilbageholdende med at aflevere mere magt til EU på det her område.«

Men Folketingets sammensætning kan ændre sig ved næste valg til at have flere på nej-siden. Borgerne har jo magt til selv at gå ind og ændre sammensætningen af ja- og nej-partier.

»Ja, det er rigtigt, men du ved også ligeså godt som jeg, at EU ikke har spillet nogen stor rolle, når vi er gået til folketingsvalg. Ja-partierne har ikke ønsket at diskutere EU, når vi går til Folketingsvalg. Og det vil ja-partierne fortsætte med ikke at gøre.

Problemet er også, at når først, der er afgivet suverænitet til EU på et område, så kan vi jo ikke tage den tilbage. Når Danmark først har valgt at deltage i omfordelingsmekanismen, er der ingen mulighed for, medmindre Danmark træder ud af EU, at vi får suveræniteten tilbage på det område.«

Hvis vi går til et andet område, civilret, er du så bange for, at ja-partierne senere vil tilvælge Rom III-forordningen, som giver ret til at vælge skilsmisseordning selv?

»Jeg bryder mig ikke om ordet bange, jeg er heller ikke nervøs. Jeg konstaterer bare, at det er en reel mulighed, at de vil det. Jeg tror, at det, der generelt kommer til at ske fremadrettet, hvis det bliver et ja den 3. december, det er, at nye retsakter vil blive tilvalgt.

Og retsakter, der i første omgang er blevet fravalgt, kan man i hvertfald ikke være sikker på, at ja-partierne ikke efterfølgende vil tilvælge, for der er intet udover denne her såkaldte politiske aftale, som forhindrer dem i at gøre det.«

Hvad er problemet i, at et par selv ønsker ønsker at blive skilt i? Det giver rettigheder til danske borgere

»Jo, men i bund og grund er jeg imod at overgive mere magt til EU.«

Også hvis det giver muligheder for borgerne?

»I bund og grund ja, for jeg mener, at EU bør dreje sig om grænseoverskridende problemer. Og hvis vi snakker om sådan noget som skilsmisse, så må folk jo, inden de indgår ægteskab, sætte sig ind i de regler, som de indgår ægteskab i. For mig at se er det ikke et anliggende for EU at beskæftige sig med.«

Hvordan forholder I jer i dag til Schengensamarbejdet?

»Dansk Folkeparti ønsker dybest set ikke, at Danmark er en del af Schengen. Vi ønsker, vi får fuld råderet over at bevogte vores grænser, og vi kan gøre det på den måde, som vi ønsker at gøre det på. Men det er klart, at så længe vi er medlem af Schengen, skal vi jo afsøge de muligheder, vi har for at etablere så meget grænsekontrol som muligt inden for rammerne af Schengen.«

Hvis vi ikke er en del af Schengen mere, så giver vi jo heller ikke støtte til Frontex (som står for EU’s ydre grænsekontrol, red.). Hvordan forholder du dig til det?

»Jamen hvad er Frontex værd i øjeblikket? I øjeblikket fungerer Frontex på den måde, at man sejler så langt ud i Middelhavet, som man kan, og så sørger man for at hive folk i land fra de her plimsollere, som de træder ombord i i Libyen.

I stedet for at være et system der bistår menneskesmuglere med at få så mange immigranter i land som muligt, skulle Frontex være et system, der gjorde det, som Frontex handlede om; nemlig at opretholde EU’s ydre grænser.

Frem for at tage de folk, man møder i bådene med mod nord, burde man sejle dem tilbage mod syd, hvor de kom fra. Så længe det ikke er den måde, Frontex fungerer på, så har jeg intet problem i, at Danmark ikke medvirker der.«

Er I interesserede i en tilvalgsordning alene baseret på Europol?

»For os er det lidt underordnet, hvorvidt vi får en parallelaftale om Europol eller en ny afstemning om den ene retsakt, der handler om Europol. Det, som er afgørende, er, at Danmark også på sigt er medlem af Europol. Og det har alle nej-partierne lovet danskerne, at der kommer en afstemning om efter et eventuelt nej den 3. december.«

Hvad synes I, Europol skal fokusere på?

»Det væsentlige er bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet. Man må jo konstatere, at kriminelle ikke anerkender grænserne mellem et EU-land eller andre lande. Derfor er der også behov for et samarbejde mellem de europæiske politimyndigheder.«

Er den norske samarbejdsaftale en model for Danmark?

»Det kunne det godt være. Jeg vil ikke lægge mig fast på den ene eller anden model. Det afgørende er fortsat dansk deltagelse i Europol. Om det skal gøres på den ene eller anden måde er sådan set mindre vigtigt. Det vigtige er, at der stadig er mulighed for at udveksle oplysninger og så videre, og at Danmark stadig deltager fuldt ud i Europol. Men jeg er også rimelig rolig i forhold til, at det kan lade sig gøre.«

Hvad nu hvis der er nogen EU-lande, der er utilfredse med et dansk nej den 3. december og ikke synes, vi skal have fuld deltagelse i Europol? Er den norske model så god nok? De har jo begrænset adgang til krydsdatabaser, så de har jo ikke samme adgang, som vi har.

»Jeg har det sådan, at vi må jo se, hvad vi kan få, men nu skal vi huske, at Danmark jo stadig er med i EU, det er Norge ikke. Så jeg tror, at der er en større vilje til at ville lukke Danmark mere fuldt ind i Europol.«

Hvordan forholder I jer til de retsakter, der er valgt fra, der sikrer udenlandske EU-borgere retssikkerhed? Her tænker jeg især på direktivet om ret til tolke- og oversætterbistand i straffesager, ret til information i straffesager.

»Dem er vi imod at være med i. Vi mener jo, at de retslige forhold, er ting, der bør klares i Danmark.«

Dansk ret vurderes jo allerede i vidt omfang allerede at være i overensstemmelse med direktiverne. Et tilvalg vil derfor ikke indebære væsentlige ulemper for danske borgere eller virksomheder

»Jo, det indebærer den ulempe, at så er vi med. Så har vi ikke selv længere ret til at foretage ændringer i de regler. Så længe regler er fastsat i Danmark, er det et flertal i det danske Folketing, der beslutter, om de her regler skal ændres eller ej. I det øjeblik, de regler er fastsat i EU, er det ikke længere Danmark, der beslutter de her ting. Det er derfor, vi ønsker, at så stor magt som muligt fastholdes i Danmark.«