National selvbestemmelse på GMO-spørgsmål

Hvert EU-land skal selv have lov til at bestemme, om det vil forbyde dyrkning og markedsføring af GMO (genetisk modificeret organisme).

Så langt er samtlige partier, der opstiller til parlamentsvalget, enige. Det gælder i udgangspunktet også Margrete Auken (SF), der dog hellere ville et niveau højere op.

»Medlemslandene skal have lov til at forbyde dyrkning, men det er bare ikke nok: GMO’er stopper jo ikke ved grænserne, så her bliver vi nødt til at have fælles regler på EU-niveau.«

Godkendt på trods af nej-flertal

I dag kan Kommissionen godkende GMO’er, selv om et flertal af landene er imod. Det viser sig i en aktuel sag om en GMO-majs, som er giftig for visse sommerfuglelarver. 18 ud af 28 lande sagde nej til at tillade majsen, men det er ikke nok til at afvise en forventet godkendelse fra Kommissionen – en følge af en særlig beslutningsproces.

Dermed kommer Kommissionen til at fremstå som nogen, der presser GMO’er ned i halsen på modstræbende lande og befolkninger. Et politisk dilemma, som Kommissionen nu ønsker at løse ved at føre beslutningsmagten på GMO-spørgsmålet tilbage til medlemslandene.

Trojansk hest?

Forslaget om at nationalisere spørgsmålet bliver hilst velkommen både af GMO-modstandere, som vil sikre sig mod at få trukket EU-beslutninger ned over hovedet, og af landbrugs- og planteavlerinteresser, som ser en mulighed i at indføre GMO’er, hvor det er muligt.

Men Margrete Auken så hellere, at der blev indført en fælles EU-lov for at holde GMO’erne helt væk fra de europæiske marker og butikshylder. Hun frygter, at nationale beslutninger kan blive en trojansk hest for mere af det uønskede.

Folkebevægelsen har samme principielle GMO-modstand som SF, men ønsker i stedet at skærpe det nationale forbud.

»EU bør efter min mening udvide forbuddet, så hvert medlemsland kunne sige nej til GMO i bred forstand. Så man ikke skal ligge og lave enkelte forbud, som er tilfældet nu. Der er alle mulige grunde til at være GMO-fri, så det kunne man godt tage et principielt standpunkt på,« siger Folkebevægelsens Rina Ronja Kari.

Den oplyste forbruger

De øvrige partier er i mindre grad optaget af mulige farer ved GMO’er:

»Vi synes ikke, at EU skal blande sig i, hvad det enkelte land vil tillade. Men når det er sagt, så har vi ikke den GMO-forskrækkelse, som mange andre har. Vi synes bare, at det skal besluttes i de enkelte lande,« siger Christina Egelund fra Liberal Alliance.

Bendt Bendtsen (K), Jeppe Kofod (S), Morten Helveg Petersen (R) og Morten Messerschmidt (DF) har en næsten enslydende holdning: Det må være op til det enkelte land.

Det mener Venstres Ulla Tørnæs også, men lader ane en noget mere GMO-positiv holdning:

»Godkendelse af GMO i foder og fødevarer sker i dag i tæt europæisk samarbejde med både en sundhedsmæssig og en miljømæssig risikovurdering af produktet. Hvis det enkelte medlemsland ønsker at forbyde GMO i deres afgrøder, så skal det være muligt. Det afgørende for mig er at sikre et smidigt samarbejde i EU om GMO, og vigtigst af alt at sikre gennemsigtighed for den enkelte forbruger,« siger hun.

Læs alle politikernes uddybende svar på www.hvaderdinholdning.dk

Læs hele temanummeret af NOTAT: Valgets store spørgsmål del I