NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Danskerne vil bevare de tre forbehold
En meningsmåling fra instituttet Wilke viser, at der blandt de danske vælgere er et stort flertal for at bevare de tre forbehold, som blev aftalt i Edinburgh i 1992.
Af Sven Skovmand
26. august 2014
SKOVMANDS NOTATER. Størst er tilslutningen til forbeholdet omkring den fælles mønt. 50,1 procent af vælgerne vil bevare Kronen, mens kun 34,2 procent vil indføre Euroen, og 15,7 procent er i tvivl.
Lidt færre - 45,8 procent - vil bevare det militære forbehold. Antallet, der går imod, er dog også lidt lavere - 31,4 procent. 21,8 procent er i tvivl.
45,0 procent går ind for at bevare det retspolitiske forbehold, mens 33,0 procent vil afskaffe det, og 22,0 procent er i tvivl.
Det kan man læse i artiklen »Danskerne vil bevare alle tre EU-forbehold«, der står i Jyllands-Posten den 23. maj 2014.
De andre vil gerne samarbejde
På den baggrund er det ikke særlig sandsynligt, at Marc Bærentzen fra den EU-venlige tænketank EUROPA vil kunne få held til at ændre tilstanden.
Han går ind for en afskaffelse af det retspolitiske forbehold og begrunder det med, at dansk politi hele 65.000 gange søgte i Europols informationssystem EIS i 2013. Han mener derfor, at Danmark må opgive sit forbehold i retlige spørgsmål, så vi kan blive ved med at være med i Europol.
Alternativet til at være med i Europol er at få en parallelaftale, hvad der ifølge justitsminister Karen Hækkerup vil tage så meget tid, at Danmark i en periode kan komme til at stå uden for Europol.
Juraprofessor Thomas Elholm fra Syddansk Universitet er dog ikke bekymret. Han tror ikke, at det vil få afgørende betydning for bekæmpelsen af kriminalitet.
»De andre lande vil jo gerne arbejde sammen med Danmark i Europol, og vi ved, at mange andre lande, der ikke er med i EU, har aftaler med Europol,« siger professoren.
Lidt færre - 45,8 procent - vil bevare det militære forbehold. Antallet, der går imod, er dog også lidt lavere - 31,4 procent. 21,8 procent er i tvivl.
45,0 procent går ind for at bevare det retspolitiske forbehold, mens 33,0 procent vil afskaffe det, og 22,0 procent er i tvivl.
Det kan man læse i artiklen »Danskerne vil bevare alle tre EU-forbehold«, der står i Jyllands-Posten den 23. maj 2014.
De andre vil gerne samarbejde
På den baggrund er det ikke særlig sandsynligt, at Marc Bærentzen fra den EU-venlige tænketank EUROPA vil kunne få held til at ændre tilstanden.
Han går ind for en afskaffelse af det retspolitiske forbehold og begrunder det med, at dansk politi hele 65.000 gange søgte i Europols informationssystem EIS i 2013. Han mener derfor, at Danmark må opgive sit forbehold i retlige spørgsmål, så vi kan blive ved med at være med i Europol.
Alternativet til at være med i Europol er at få en parallelaftale, hvad der ifølge justitsminister Karen Hækkerup vil tage så meget tid, at Danmark i en periode kan komme til at stå uden for Europol.
Juraprofessor Thomas Elholm fra Syddansk Universitet er dog ikke bekymret. Han tror ikke, at det vil få afgørende betydning for bekæmpelsen af kriminalitet.
»De andre lande vil jo gerne arbejde sammen med Danmark i Europol, og vi ved, at mange andre lande, der ikke er med i EU, har aftaler med Europol,« siger professoren.